OM KLUBBERNE

OM KLUBBERNE

Efterårsmarkedet på Bellahøj bliver arrangeret i fællesskab af 7 idrætsklubber i Brønshøj.

Læs mere om de enkelte klubber her.

Freja hk er en håndboldklub fra 1961 for både piger og drenge, damer og herrer. Klubben har hjemmebane i Bellahøjhallen og træner både dér og i Grøndalscentret. Klubben har godt 200 ungdomsspillere og 100 seniorer. Vi har hold fra U6/U8 og hele vejen op til Old Girls og Boys. Vi arbejder også på at få et Trille Trolle hold for de 4-årige.

Freja er en stor og livskraftig klub, hvor der er plads til alle. Vores mål er at have mindst to hold pr. årgang, så der både er plads til de talentfulde og ambitiøse, til dem der først er ved at lære det og til dem, der måske mest er der for det sociale.

Se mere

Husum Boldklub er en bredde klub som tilbyder alle bydelens borger unge som gamle at spille fodbold.

Husum er ca. 600 medlemmer hvoraf de små 400 er ungdomsspillere og vi er en klub som vil udvikle vores spillere så langt vi nu kan med de midler vi har men samtidig er det også vigtigt at dem som bare syntes det er sjovt at spille fodbold kan få lov til dette og bare hygge med andre socialt, men har man ambitionerne ja så er vi også klædt på med rigtige kvalificerede trænere.

Men vigtigst af alt er at Husum er en klub for alle.

– Social klub
– Plads til alle
– Hjerterum
– Sammenhold
– Klubliv

Samarbejdet med Brønshøj-Husum Idrætsforeninger har stor betydning for Husum Boldklub som igennem mange år på Efterårsmarkedet har fået et stort sammenhold med de andre klubber på tværs hvilket er rigtig vigtigt da man kender hinanden og kan hjælpe hinanden og snakke om ting der foregår i klubberne og på den måde være med til at hjælpe hinanden uden for banerne.

For Husums vedkommende betyder det en ekstra indtægtskilde så vi kan videreudvikle vores ungdom med remeder og ture og gode trænere til at holde styr på alle vores dejlige unger og give dem nogle fantastiske oplevelser og da sponsorerne ikke hænger på træerne så kan vi på den måde skaffe de penge.

Se mere

Brønshøj Boldklub har eksisteret siden den 15.maj 1919, hvor klubben blev stiftet, så vi er hastigt på vej mod klubbens 100 års fødselsdag.

 

Siden 1972 har vores hjemsted været i Tingbjerg, hvor vi i tidernes morgen fik opbygget en fantastisk ungdomsafdeling, som gjorde, at vi i mange år var selvforsynende med talenter til klubbens divisionshold. Sådan er det dog ikke længere hverken for Brønshøj eller for ret mange andre klubber i dag, hvor talenterne stort set bliver kigget ud, når de kan få mere end to på foden.

 

I stedet har vi måtte sadle om og begynde forfra og ved hjælp af en dygtig ungdomsformand og en masse dygtige trænere er vi langsomt men sikkert ved at løfte en meget stor opgave i bydelen Tingbjerg. Vi er bydelens klart største forening og vi synes selv, at vi gør et stort stykke arbejde for at få enderne til at mødes både på det sociale og på det sportslige område. 

Vi har i mange år haft mange frivillige, som har leveret en stor indsats på kræmmermarkedet, og det bliver vi også ved med i de næste mange år.

 

Brønshøj Boldklub vil nemlig gerne levere en frivillig indsats til gavn for ungdomsafdelingen  og til gavn for alle de deltagende klubber i kræmmermarkedet.


Se mere

En septemberdag i 1924 stifter fodboldglade drenge Boldklubben Fix. 93 år efter ser man stadig glade drenge og piger på banerne ved Pilesvinget. Foreningens formål er at give sine medlemmer de bedst mulige forhold at udøve deres idræt under med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben.

Børne- og ungdomsafdelingen har næsten 400 spillere, drenge og piger, fordelt på de forskellige årgange.

Vi er en social klub, hvor vi har et rart og trygt miljø, og hvor der er stort engagement og fællesskab blandt alle FIX’ere. Vi er en ambitiøs klub, hvor vi alle gør os umage og udvikler os på hvert vores niveau. Vi er en lokal klub, hvor vi bidrager positivt til lokalsamfundet, og lokalsamfundet hjælper os.

Vi er en klub med plads til alle!

Boldklubben Fix code of conduct bygger på 5 grundpiller:

  • Spilleglæde
  • Kammeratskab
  • Udvikling
  • Ansvar
  • Fair play

Disse 5 grundpiller kan i samarbejdet med Brønshøj-Husums idrætsfond gøre det muligt for Boldklubben Fix at være synlige i lokalmiljøet samt skabe gode relationer til andre lokalklubber. Den ekstra indtægtskilde gør det muligt for Boldklubben Fix hele tiden at udvikle ungdomsafdelingen med bedre trænere, sammenhold, og fællesskab i form af ture, remedier og sociale arrangementer. Forhåbentlig vil der være mange glade ansigter nede i Pilesvinget i mange år endnu.

Se mere

ABC er en cykelklub med fokus på landevejscykling. Vi er en licensklub under Danmarks Cykle Union – dvs. at ABC-ryttere kan tegne licens og køre licensløb i alle konkurrence-klasser.

Klubben blev stiftet den 14. april 1894 og er dermed Danmarks næstældste landevejsklub. ABC lå i mange år i det centrale København, men siden midten af 1960’erne har klubben holdt til på skiftende adresser i Husum. ABC står for Arbejdernes Bicykle Club og har sine rødder i arbejderbevægelsen. Den blev stiftet af arbejdere fra det daværende skibsværft Burmeister & Wain; og den første formand var, den senere social- og undervisningsminister, Frederik Borgbjerg. Den politiske vinkel er imidlertid ikke blevet dyrket i de seneste mange år, og nu omtales klubben kort og godt som ABC. Mange af Danmarks, igennem tiderne, allerstørste cykelnavne har kørt for klubben, bl.a. Ole Ritter, Jens Veggerby, Michael Sandstød, Bo Hamburger og senest også Magnus Cort.

Særlig fokus har vi på vores børne- og ungdomsafdeling, der igennem mange år, har været dygtige til at tage sig godt af kommende cykelryttere. Hvis man er under 16 år, så hører man til i det man kalder børne- og ungdomsklasserne. De træner flere gange om ugen, med udgangspunkt fra vores klublokale og under kyndig vejledning af rutinerede cyklister. Typisk kører man samlet ud til en rundstrækning hvor selve træningen foregår. Hvor langt man kører, afhænger af hvor stærk man er; men vi kommer aldrig længere væk end at man selv med meget trætte cykelben kan komme hjem igen. Vi lægger vægt på det legende element i cykelsporten og øver tekniske og taktiske færdigheder. Vi skal selvfølgelig også køre om kap til træning; og selvom der er alders- og niveauforskel, så kan vi få meget ud af at køre med og mod hinanden. Interesserede forældre er velkomne til at køre med til træning og hjælpe til ude på vejen.

Vi har igennem en lang årrække væres faste hjælpere ved det årlige Efterårsmarked på Bellahøj og derigennem også lært en masse andre ihærdige klubfolk fra Brønshøj-Husum Idrætsforeninger, at kende. Det er medvirkende til at knytte os tættere til hinanden og det er da også rart at vide hvem hinanden er når de/vi bliver omtalt i lokalpressen. Den ekstra indtægt, som vores frivillige er med til at generere når de hjælper ved Efterårsmarkedet, har en stor betydning for, ikke mindst, ungdomsarbejdet i ABC.

Se mere

Klubben har til huse på Genforeningspladsen ved Bellahøj i København NV. Klubbens 1.hold ligger i Københavnsserien. Klubbens prioritet er at forene fodbold med et godt socialt liv, både på klubbens 1.hold, hvor ambitionerne er Danmarksserien, men også på klubbens øvrige mandskaber.

Alle er velkommen i Boldklubben Union, så kom forbi Genforeningspladsen til en klub, der favner alle og sjældent skuffer.

Se mere

8.-10. SEPTEMBER

ENTRÉ 25,- GIVER ADGANG TIL ALLE DAGE

Vi holder åbent på pladsen
Fredag 10 – 24
Lørdag 10 – 24
Søndag 10 – 18

Vi glæder os til endnu engang at feste med jer, og garanterer, at der igen vil være massere af god musik og rig mulighed for at gøre et kup i kræmmerboderne.

Tak til vores samarbejdspartnere